Novice Sweater - PetiteKnit strikkeopskrift

novice sweater

På lager

Antal 3 tilbage

40,00 kr

Novice Sweater er skrevet særligt henvendt til den nye strikker. Opskriften er udførligt skrevet uden forkortelser. 


Novice Sweater er en god basissweater, der strikkes oppefra og ned. Det vil sige, at du begynder med at strikke halskanten, derefter bærestykket, derefter kroppen og til sidst ærmerne. Sweateren strikkes i glatstrik, mens kanterne strikkes i rib. Novice Sweater har et rundt bærestykke. Det dannes ved, at der undervejs strikkes udtagninger på fire omgange jævnt fordelt på bærestykket.


Størrelsesguide


Størrelserne XS (S) M (L) XL svarer til brystmål på omtrent 85 (90) 95 (100) 110 cm. Novice Sweater bør have et bevægelsesrum (positive ease) på 5-10 cm. Det betyder, at hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (mål dig selv med et målebånd), bør du strikke en str. S, som har overvidden 98 cm.


Størrelse: XS (S) M (L) XL


Overvidde: 91 (98) 103 (109) 116 cm


Længde: Målt midt bag inkl. ombukket ribkant i nakken 54 (55) 57 (60) 62 cm


Strikkefasthed: 16 masker x 21 pinde i glatstrik på pind 6 mm = 10 x 10 cm


Vejledende pinde: Rundpind 5,5 og 6 mm (40 og 60 cm), rundpind 5,5 og 6 mm (80-100 cm), strømpepinde 5,5 mm


Forbrug Lana: 200 (200) 200 (250) 250g.
Silk Kid Mohair eller Alpaca 400:
175 (175) 200 (225) 225 g g. 

(Alternativ til Lana = Trunte. Ønskes kun 1 tråd kan Vidal Alpaca bruges)

PetiteKnit opskrifter sælges kun sammen med garn!