September Sweater - PetiteKnit strikkeopskrift

september sweater

På lager

Antal 2 tilbage

40,00 kr

September Sweater strikkes oppefra og ned i patentstrik. September Sweater er monteringsfri foruden halskanten, der sys ned til sidst.


Lav en strikkeprøve, inden du går i gang, for at finde den pindestørrelse der giver dig den rette strikkefasthed. Vær opmærksom på, at det er svært at måle på patentstrik, da det er elastisk – mål derfor alle afstande efter flere gange.


September Sweater har en let oversized pasform med et bevægelsesrum (positive ease) på omtrent 15-20  cm. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL svarer til brystmål på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 cm. Mål dig selv med et målebånd, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Eksempel: Du måler dig selv med et målebånd rundt om brystet (eller maven, hvis det er det bredeste sted på din krop) til 94 cm. Det svarer til, at du bør strikke en str. M.


Bemærk, at patentstrik vil udvide sig en anelse i bredden ved vask og i brug. Derfor kan du regne med, at din September Sweater vil vokse omtrent 4-8 cm i overvidden i forhold til de mål, der er angivet herunder.


Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL


Overvidde: 98 (103) 107 (113) 120 (127) 137 cm


Længde: 56 (58) 59 (64) 70 (72) 75 cm (målt midt bag inkl. ombukket halskant)


Strikkefasthed: 12 masker x 28 pinde med tre tråde silk mohair i patentstrik på pind 5 mm = 10 x 10 cm (bemærk, at 28 p i patentstrik tælles som 14 retmasker)


Vejledende pinde: Rundpinde 5 mm (40, 60, 80 og/eller 100 cm),  rundpind 4,5 mm (80 eller 100 cm), rundpind 3,5 mm (40 cm), strømpepinde 4,5 mm

Silk Kid Mohair:
250 (275) 300 (325) 350 (375) 400 g  (25 g = 210 m). Bemærk, at der strikkes tre tråde samtidigt (garnforbruget angiver det totale forbrug).


Kan også strikkes i en tråd Hjerte light mohair og 1 tråd silk kid mohair.

PetiteKnit opskrifter sælges kun sammen med garn!