Sådan Vælger Du Det Rigtige Garn til Dit Projekt
Ah, valget af garn – en af de vigtigste (og sjoveste!) beslutninger, du skal træffe som strikker eller hækler.
Der findes utallige typer garn i forskellige materialer, tykkelser og farver.
Men det rigtige garn kan gøre hele forskellen for dit projekt – både i udseende og kvalitet.
Men det kan også føles lidt som at vælge dessert fra en gigantisk menu: Skal det være noget let og luftigt? Noget varmt og fyldigt? Eller noget, der bare ser virkelig lækkert ud?
Bare rolig, jeg guider dig igennem, så du kan finde det perfekte garn uden at miste overblikket
1. Tjek opskriften
De fleste strikke- og hækleopskrifter angiver, hvilken type garn du skal bruge. Her er der normalt nævnt:
Garnets vægt (tykkelse): Hvor mange gram er der i det nøgle der er brugt i opskriften
Løbelængde: Antallet af meter i garnnøglet, f.eks pr. 50 eller 100 gram garn.
Materiale: Uld, bomuld, akryl, mohair eller blandinger.
Hvis du vælger at bruge en anden type garn end opskriften foreslår, skal du være opmærksom på, hvordan det kan påvirke resultatet.
Jeg har erfaret at projekter strikket i bomuldsgarn, giver sig som oftest mere i brug, end hvis det er strikket i uld.
Men hey, hvis du føler dig eventyrlysten, kan du godt tage nogle kreative valg.
Du bestemmer hvilket look det færdige resultat sal have.
Hvis du vælger et andet garn end det der står i opskriften, skal du være opmærksom på løbelængden.
Hvis det garn der står i opskriften f.eks har en løbelængde på 100 meter pr. nøgle og du skal bruge 10 nøgler vil det være 1000 meter i alt.
Hvis det garn du har fundet har en løbelængde på 125 meter, skal du dividere 1000 med 125 = 8
Så skal du bruge 8 nøgler garn af det du har valgt.
2. Forstå garnets vægt og tykkelse
Garnets vægt, eller tykkelse, har stor betydning for dit projekt. (Og hvor hurtig du bliver færdig) Her er nogle af de mest almindelige typer:
Meget tyndt garn: Perfekt til lette sjaler og fine detaljer, eller brug det til at strikke i dobbeltråd, eller som følgetråd
Sokke-/tyndt garn: God til sokker, lette bluser og børne- og babyprojekter. God til de tålmodige strikkere!
Mellemtykt garn : Et alsidigt valg til trøjer, tæpper og accessories. Og til strikkeprojekter der rimligt hurtig kan blive færdigt.
Kraftigt garn: Ideelt til lune vinterprojekter som sweatere og huer. Lunt, solidt og ret hurtigt at arbejde med.
Meget kraftigt garn: (f.eks vamset): Perfekt til chunky tæpper, trøjer og hurtige projekter. Når du vil lave noget der hurtigt bliver færdigt.
Tykkelsen bestemmer, hvor hurtigt dit projekt skrider frem, og hvordan det færdige resultat føles.
3. Materialevalg – hvad skal garnet kunne?
Valget af materiale afhænger af projektets formål og hvordan det skal bruges:
Hvad skal dit projekt kunne? Skal det være varmt, slidstærkt eller bare føles som en krammer?
Uld: Varmt og perfekt til lunt tøj og vintertøj. Noget skal håndvaskes og noget fås også i superwash, hvis du ikke orker vaske i hånden.
Bomuld: Åndbart og ideelt til sommerprojekter eller ting, der skal vaskes ofte, som grydelapper, karklude, håndklæder eller tøj til baby og større børn.
Akryl: Billigt, holdbart og nemt at pleje, men kan mangle den naturlige følelse. Velegnet til f.eks dukketøj, tæpper mm. Eller strik det med i tykke futter, for at få ekstra slidstyrke, eller til ting, der skal kunne holde til lidt af hvert.
Blandinger: Kombinerer det bedste fra flere materialer, fx uld/bomuld, bomuld/hør eller uld/akryl.
Alpaka, silke og andre luksusmaterialer: Perfekt til projekter, der skal føles ekstra specielle. Garn i disse typer er ofte ekstra bløde. Når du vil forkæle dig selv – eller nogen, der virkelig fortjener det. (Eller bare dig selv igen, fordi hvorfor ikke?)
4. Match strikkefastheden
Strikkefastheden (eller hæklefastheden) er en afgørende faktor.
Strikkefasthed kan lyde kedeligt, men det er som at prøve sko – det skal passe.
Lav en lille prøve (ja, det er irriterende, men vigtigt!) for at sikre, at garnet og pinden spiller sammen, før du går i gang med dit projekt.
Hvis din prøve ikke matcher, kan du prøve med en anden størrelse pind eller skifte til et garn med en anden tykkelse.
5. Overvej farve og struktur
Garnets farve og struktur har en stor indflydelse på det færdige projekt:
Her er der plads til kreativitet! Vil du have en klassisk ensfarvet trøje? Eller noget mere specielt garn, der gør hver maske unik?
Farvevalg: Overvej om du vil bruge ensfarvet garn, meleret garn, håndfarvet garn eller garn der har et farveskift.
Struktur: Glat garn fremhæver detaljerede mønstre, mens fluffy garn (fx mohair) kan skjule dem.
6. Tænk på sæson og formål
Overvej om dit projekt skal bruges om sommeren, vinteren eller året rundt.
Let bomuld, viskose og hør fungerer godt i varmt vejr, mens kraftig uld holder dig varm i kulden.
Jo tykkere garnet er, jo kraftigere et færdigt resultat vil man få, men det afhænger også at hvilken størrelse pind, du strikker på.
Man kan godt strikke et tyndere garn på en tykkere pind end der står på bandarolen, man vil så få et lettere og transparent look.
Lav da en strikkeprøve først, for at se hvad strikkefastheden bliver.
Når du vælger garn, kan du finde masser af inspiration og vejledning hos os. Uanset om du leder efter luksusgarn, budgetvenlige alternativer eller noget midt imellem, har vi et udvalg, der passer til ethvert projekt.
Vi forhandler blandt andet garn fra Hjertegarn, der har virkelig god kvalitet, til rimelige priser.
Afsluttende tips
At vælge garn er en balance mellem det praktiske og det sjove. Tøv ikke med at eksperimentere og finde nye favoritter.
Personligt syntes jeg at det er sjovt at bruge garnrester som striber, mønstrer og effekter.
Er du stadig lidt i tvivl? Bare rolig! Vi elsker at nørde garn og står altid klar til at guide dig.
Uanset om du vil have luksusgarn, noget praktisk eller bare noget, der får dig til at smile, finder vi det sammen.
Prøv dig frem, leg med farver og teksturer, og husk, at det vigtigste er, at du hygger dig med processen – og nyder det færdige resultat.
Og hey, hvis det ikke bliver helt, som du havde tænkt dig… så har du bare en god undskyldning for at starte et nyt projekt.
Se vores fine udvalg i garn her:



