Sy din egen toilettaske i bomuldsstof – Perfekt til stofrester!
Har du nogensinde kigget på din samling af stofrester og tænkt: "Hvad skal jeg egentlig med alt det her?" Hvis ja, så har jeg løsningen!
At sy en toilettaske i bomuldsstof er en fantastisk måde at få glæde af dine stofrester på, samtidig med at du skaber noget unikt og personligt.
Og at forvandle de små stykker bomuld, der nægter at lade sig smide ud, til noget både praktisk og smukt, er meget tilfredsstillende.
Uanset om du er nybegynder eller erfaren med symaskinen, kan dette projekt tilpasses dine evner og behov.
Læs videre for en trin-for-trin vejledning!
Materialer du skal bruge:
Bomuldsstof: Her kan der bruges mindre stofrester i bomuld til at lave farverige detaljer.
Brug dine favoritstoffer, eller sammensæt noget, der ikke nødvendigvis matcher – vi kalder det "boheme-look".
Sy det ovenpå f.eks et stykke ubleget lagenlærred, hvor man lægger strimlerne ret mod ret på stoffet, og presser fra hinanden.
Dette gør det mere stabilt.
Foer: Et lidt tykkere stof eller vandafvisende materiale for at gøre toilettasken mere robust. Eller en bomuldslærred i ensfarvet eller mønstret.
Lynlås: Vælg en længde, der passer til din ønskede taske.
Sytråd: I en farve, der matcher dit stof.
Evt. vlieseline: For at gøre tasken mere stabil. Her er der brugt quilt foam 5 mm. i toilettasken, og quilt foam 3 mm. i kosmetikpungen.
Dette er en let skum, der giver fylde og stabilitet.
Saks, målebånd og knappenåle eller wonderclips.
Og måske en kop kaffe eller te for at holde energien oppe.
Sådan gør du:
Find dit stof og design
Start med at vælge det bomuldsstof, du vil bruge som hovedstof. Hvis du har stofrester, kan du sy dem sammen som et patchwork-design for at skabe et unikt look.
Dette er en fantastisk måde at give nyt liv til små rester!
Tag et dybt åndedrag, dyk ned i din stoffsamling, og find noget, der gør dig glad.
Hvis det ikke matcher, så husk: Det er håndlavet charme! Bonuspoint, hvis du kan bruge små rester, der ellers var dømt til skraldespanden.
Skær stoffet til
Klip to stykker af hovedstoffet og to stykker af foret i den ønskede størrelse. F.eks. 20x30 cm giver en god mellemstørrelse. Husk også at klippe vlieseline i samme størrelse, hvis du bruger det.
Er du nervøs? Tegn evt. først på et gammelt lagen eller noget billigt stof.
Tilføj detaljer
Sy evt. små strimler af stofrester på ydersiden af hovedstoffet for at skabe dekorative mønstre eller kanter. Det giver et personligt præg, og det er en fin måde at bruge selv de mindste rester.
Fastgør lynlåsen
Placer lynlåsen mellem et stykke hovedstof og foer med forsiden nedad. Sy langs lynlåsen med en lynlåstrykfod. Gentag med det andet stykke stof og foer på den anden side af lynlåsen.
Sy tasken sammen
Læg hovedstoffet ret mod ret og foret ret mod ret, og sy rundt i kanten, undtagen et lille hul i foret, så du kan vende tasken.
Vend og afslut
Vend toilettasken gennem hullet, og sy hullet i foret sammen med en smal stikning. Skub foret ind i tasken, og giv det hele et hurtigt strøg med strygejernet for en flot finish.
Tips og tricks:
Stofrester med charme: Hvis dine stofrester har forskellige mønstre og farver, kan de give et sjovt og legende udtryk. Prøv at kombinere kontrastfarver for et ekstra pift.
Gør det praktisk: Overvej at tilføje en lille strop på siden, så toilettasken nemt kan hænges op.
Personlig gave: En hjemmesyet toilettaske er en oplagt gaveidé, især hvis du bruger stof, der passer til modtagerens stil.
Hvorfor bruge stofrester?
At bruge stofrester er ikke bare godt for miljøet – det er også en god måde at udfordre din kreativitet på.
Hvert projekt bliver unik, og du kan glæde dig over at reducere spild, samtidig med at du skaber noget smukt og anvendeligt. (Og at bunken med rester bliver mindrer)
Her kan man også recycle f.eks cowboybukser, skjorter og kjoler i bomuld.
Vi håber, du blev inspireret til at sy din egen toilettaske!
Husk, at du finder et stort udvalg af smukke bomuldsstoffer i vores webshop – perfekt til dette projekt.
Har du allerede kastet dig over projektet?
Del gerne dit færdige resultat med os på sociale medier! Vi elsker at se hvad i laver...



